Mere end hudpleje
Hos mbh Derma Supply arbejder vi med hudpleje, der gør en forskel - ikke bare i spejlet, men i selvtilliden, velværet og følelsen af at være hjemme i sin egen hud.
Vi er stolte af at være autoriseret distributør af Environ® i Danmark og har været det siden 2012. Environ® er et brand, der bygger på videnskab, dokumenteret effekt og respekt for hudens biologi. Vores tilgang er personlig, faglig og resultatorienteret. Vi tror ikke på hurtige løsninger, men på langsigtet hudsundhed.
Uanset om du kæmper med sensitivitet, pigmentering, akne eller aldringstegn, møder vi dig med viden, nærvær og skræddersyede løsninger. For os handler hudpleje ikke om trends – men om tillid, faglighed og forandring, du kan mærke.
Mission
Vi arbejder i tæt samarbejde med udvalgte hudplejeklinikker for at tilbyde gennemprøvede, effektive og fagligt funderede behandlingsløsninger. Vores mål er at imødekomme kundernes individuelle hud behov – uanset hudtype, udfordringer eller livsstil – gennem resultatorienteret pleje og professionel vejledning.
Vision
Environ® Skin Care er mere end hudpleje – det er et værktøj til synlige, vedvarende forandringer. Vi ønsker at udbrede kendskabet til et enestående produkt med dokumenteret effekt og give behandlere muligheden for at skabe mærkbare resultater og øget kundetillid.
Vores vision er, at endnu flere hudprofessionelle kan arbejde målrettet og evidensbaseret – med Environ som partner i faglig udvikling og hudsundhed.
-
Mette Bang Hansen
INDEHAVER
Mette er uddannet kosmetolog og serviceøkonom og har stor erfaring indenfor skønhedsbranchen. Hendes passion for skønhed og service skinner igennem i alt, hvad hun gør.
-
Erik Bang Hansen
INDEHAVER
Erik er uddannet multimediedesigner og har en solid baggrund i operations management. Han kombinerer sine kreative evner og organisatoriske færdigheder for at sikre, at virksomheden kører glat.
-
Heidi Haacke Mortensen
TRÆNER
Heidi er lægeeksamineret kosmetolog og har en bred erfaring indenfor hudplejebranchen. Hendes ekspertise bidrager til at opretholde høj standard i den viden, vores forhandler skal have om vores produkter.
-
Mogens Hansen
BESTYRELSESFORMAND
Mogens har en global erfaring fra internationale toplederstillinger og er arbejdende bestyrelsesformand. Hans erfaring og ekspertise bidrager til at fastlægge virksomhedens strategiske retning.
Er du vores næste autoriserede Environ-forhandler?
Environ® Skin Care er internationalt anerkendt for sin banebrydende tilgang til A-vitamin, dybt forankret i medicinsk forskning og avanceret hudplejeteknologi. Produkterne anvendes af plastikkirurger, dermatologer og certificerede behandlere verden over – både til hjemmebrug og professionelle behandlinger.
Overvejer du at tilbyde dine kunder veldokumenterede, resultatskabende hudplejeløsninger – og ønsker du at arbejde med et brand, hvor faglighed og synlige forbedringer er i centrum?
Som Environ-forhandler bliver du en del af et eksklusivt netværk, der bygger på uddannelse, kvalitet og langsigtede relationer. Du får adgang til et fuldt sortiment af produkter, tæt sparring samt videreuddannelse og opdateringer fra mbh Derma Supply.
Bemærk: Environ forhandles udelukkende af fagfolk med en baggrund som uddannet kosmetolog/kosmetiker, kosmetisk sygeplejerske eller hudlæge – og det er derfor, vi anmoder om dokumentation for din faglige certificering.
Udfyld kontaktformularen og så tager vi kontakt med henblik på næste skridt.
Vi glæder os til at høre fra dig.